Ydes Kunst
Velkommen til!
Min hjemmeside er ikke så komplet endnu, men jeg vil løbende forsøge at inkludere mere af min kunst; både eksempler på tidligere værker, og nuværende værker der er til salg. Herunder er der links til mit indhold på sociale medier, og derudover kan du altid kontakte mig på mail; kontakt@ydeskunst.dk
Skal du også eje et lækkert print af min minecraft bi?
Jeg er begyndt at sælge prints i fin kvalitet af visse af mine originalværker - lige nu min fine "A minecraft bee" - naturligvis fra den aktuelle film.
Lige nu sælger jeg indledningsvis prints i A4 på lækkert 180g bristol papir til en pris af kun 150,- per styk, inklusiv levering. Send mig en mail på kontakt@ydeskunst.dk så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

Unikke håndtegnede kort
Baseret på en teknik/metodik jeg har arbejdet på i et stykke tid, er jeg begyndt at tegne kort - herunder ses det første kort der kom til verden - selvfølgelig et Danmarkskort! Størrelsesmæssigt ligger det mellem A4 og A3, og er indrammet i en 40x50 ramme. Originalen kommer til salg, når jeg har fået etableret de nødvendige filer til at produceret prints til salg. Kortet er tegnet med min yndlingsfyldepen, og skygget med blyant.
Derudover har jeg lavet et Grønlandskort der vil blive afsløret indenfor relativ kort tid på mine sociale medier, før det bliver delt her, og lige nu arbejder jeg på et Europa-kort.
Er du interesseret i et håndtegnet kort over et specifikt sted?
Så kontakt mig! Så kan vi snakke nærmere om muligheder og pris.


Inspireret af en tur i biffen
Inspireret af en tur i biografen med min søn kom dette værk til live - " A minecraft bee". Originalen er for nuværende ikke til salg, men kontakt mig, hvis du er interesseret i at købe et print til en overkommelig pris!
Det er udelukkende tegnet med meget fin fineliner.


Udstilling fra 12. april - 25. maj 2025
Jeg har fået den fantastiske mulighed at deltage i en kunstudstilling hos Galleri Artroom . Udstillingen stiller meget specifikke krav til værkerne - og jeg deltager derfor med de to værker herunder, der er lavet specifikt til formålet. Det er de største tegnede værker jeg har lavet til dato. Selve værkerne inde i rammerne måler ca 39x39 cm, rammerne ca 52x52cm.
Værkerne er enkelstående, og ikke et par som sådan, men jeg synes alligevel de spejler sig lidt i hinanden, og de omhandler lidt af de samme emner, på forskellige måder. De er tegnet med fyldepen (m carbon ink fra Platinum), og faber castell 14B grafitblyant, på mixed-media papir, og tilsidst fikseret med fixativ før indramning.

"Compartmentalising" er titlen på dette værk. Jeg har simpelthen ikke kunne finde et tilsvarende ord på dansk, som jeg synes kommunikerer det samme som dette ord - derfor fik det en engelsk titel.

"Layers" blev den simple titel på dette komplicerede værk, der både er figurativt og abstrakt.
Eksempler på kunst

Min søde søn elsker mine tegninger, så denne lavede jeg særligt til ham. Den er nu lamineret og sidder på døren til hans værelse.

A4 tegning i tusch. Kommer muligvis til salg, når den er gjort færdig....måske er den færdig....

Jeg elsker at lave bogmærker - ingen to er ens! De kan være sort/hvid, eller farvet med farveblyanter eller vandfarve. Jeg sælger dem til en meget overkommelig pris - og laver gerne på "ordre" fx med forbogstav indkorporeret som her. Til salg!

Dette er en lille tegning i micron tusch, farvelagt med farvetusser og en smule farveblyant, samt skygger med blyant. A5.

Vandfarve i A3, som indeholder bladets rigtige skelet. Check mine sociale medier for en lille film af processen.

Nærbillede af bladet i rammen nedenunder. Igen micron pen, her farvelagt med farveblyant. Tegning er i A5, i en A4 ramme. Til salg. (Der kommer bedre billede herunder snarest.)


Denne lille flagermus var et kort til min niece der fyldte 18 på Halloween, og fejrede det med en Halloween fest.